Ar og behandlinger

Jeg spurgte faktisk engang på et par apoteker, hvad de havde imod ar. De spurgte hvilke slags og jeg svarede bare "snit".. Ikke nogen grund til, at gå i detaljer med hvilke slags. Om det er en kirurg eller mig selv der har gjort det, er vel også irrelevant lige der. Men jeg fik ikke noget brugbart svar.
Et typisk foreslag vil nok være: "Dæk det med makeup." Det er der dog flere problemer ved. For det første er det kun en midlertidig løsning. For det andet, så er det en dyrere løsning. For det tredje, så - alt efter hvor det sidder - tværer det ud, eller man vil slet ikke kunne få det på.
Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at eksperimentere med, at lægge makeup på min egen ryg... Hvis det er på håndledet, så tværer det nemt ud og bruger man ikke makeup normalt i ansigtet, kan det se ret unaturligt ud.

Nu har jeg de sidste år været igennem alt, hvad jeg kan komme i tanke om. Folk har det sikkert forskelligt og mange foretrækker nok noget andet, men det er bare mine egne erfaringer.

Cremer
Personligt har jeg ikke selv oplevet en, som virkede optimalt. De fleste af dem forværrede faktisk min eksem, og så er der jo lige det med, at man også skal huske det.. Cremer er ofte også ret dyre. Specielt, hvis det skal være uden parfume eller til sart hud.

Mepiform silikoneplastre
De dyreste koster mellem 525 og 575 kroner. De billigste kunne man få for 89, og jeg ville absolut ikke smide så mange penge efter noget, som måske ikke virkede. Så jeg startede med de billige. De reklamerer blandt andet med: Ingen hudreaktioner, intet der klæber og at det kan tages af og på, uden at klæbeevnen mindskes. Jeg prøver virkelig ikke at bande, da jeg synes det virker useriøst. Så det nøjes jeg med at gøre for mig selv, og springer direkte til problemerne:

1. Det sidder på ingen måde ordentligt fast, og former sig ikke efter arrene, som de også skriver.
2. Plastrene kan IKKE flyttes, uden at klæbeevnen går tabt.
3. Efter 2-3 dage begyndte de at sidde meget løst.
4. Jeg fik noget der bedst kan sammenlignes med loppebid eller myggestik.
5. Prisen. Hvis det skulle fungere optimalt, så skulle man skifte plastrene ud min. hver anden eller tredje dag. 89 kroner hver eneste gang... Der må findes bedre løsninger.

Silikonegel
Jeg kan faktisk ikke sige så meget om det endnu. Jeg har brugt det i en måned, og jeg kan ikke se en så stor forskel. Men tror da der er en. (Jeg har desværre ikke taget nogle billeder, fra før jeg gik i gang.)
Silikonegel er også ret dyrt, og så er det ret belastende at få til at tørre.. Har man kun små ar, skal man dog ikke bruge så meget. Jeg vil dog fortsætte med det, da jeg ikke får nogle irriterende udslæt af det.

Laserbehandling
Det er nok uden tvivl noget af det mest effektive. Men her snakker vi også en ret høj pris - vil man læse mere om det, bør man tjekke på en læges hjemmeside.

Tatoveringer (min foretrukne)
Det er tydeligvis ikke en løsning for hvem som helst. Der er nogle ting, som man skal tænke over:
1. Om man overhovedet vil have tatoveringer.
2. Hvordan ens ar ser ud og hvor gamle de er. Hvis du har ar som buler meget ud, så er tatoveringer ikke den rigtige løsning.. Du bør blødgøre og mindske dem først.
3. Der skal cirka gå 2-3 år, før du kan få tatoveret et ar så det ser ordentligt ud.
- Og selvfølgelig de generelle overvejelser ved en tatovering.

Hvis du vil have skjult dine ar med tatoveringer, fordi du ikke kan lide at se på dem, bør du også være meget velovervejet med din tatovering. Ikke nok med du kan ende med en tatovering du ikke kan lide, men du ved også stadig, at der er ar under og hvorfor/hvordan de kom der.


Uanset hvad man gør, så er de der jo stadig på en eller anden måde. Måske kan de ikke ses mere, men du ved de har været der. Ved en tatovering skal du også overveje de samtaler, som du vil have med fremmede og hvad de vil spørge om:
Hvorfor fik du lavet den? "For at gemme over nogle ar" vil uden tvivl skabe flere spørgsmål. - Og hvor meget du end er kommet dig over noget, så kan man blive træt af at skulle vende tilbage til det hver eneste gang du møder en ny person. Nogle gange vil jeg i hvert fald gerne bare være mig, og ikke "ham der kradsede sin hud af i en psykose" eller "ham der blev voldtaget som barn".


"Jamen, når du så bliver gammel bliver dine tatoveringer grimme og du er helt rynket!"
Ja, og så kan jeg lege "gæt en tatovering" med de andre på plejehjemmet, haha.

"En survivor"

Så jeg sad og stenede lidt, og faldt over denne online 'brochure' (på engelsk.) Det får stadig min mave til at vende sig, når jeg læser hvad seksuelle overgreb kan være. Men til sidst var der denne tekst:

En survivor er stærk, fordi de er kommet igennem noget virkelig forfærdeligt.
En survivor kan blive hel igen, fordi der er folk som holder af dem.
En survivor har udholdenhed og determination fordi de er nået så langt.
En survivor er modig, fordi de taler ud imod deres krænker.
En survivor har medfølelse, fordi de ved hvor vigtigt det er at blive elsket.
En survivor er unik, fordi der ikke er nogen præcis som dem.
En survivor er fri, fordi de har kæmpet for de frihed.
En survivor er ekstraordinær, fordi de har overlevet.
En survivor kan være lige hvem de vil være, fordi de har mulighederne.
En survivor kan gøre en forskel i verdenen, fordi de har viljen og styrken.
En survivor kan tage kontrol over sit liv, fordi det er deres ret.

Teksten synes jeg måske er en smule misvisende, fordi nogle vil tro det er sådan alle overlevere er. Men en survivor er vist noget helt andet.

Seksuelle overgreb imod børn sker heldigvis ikke tit. Så alle dem som bliver udsat for det, minder selvfølgelig ikke meget om hinanden. Men generelt ligner mennesker sjældent hinanden.

Nu har jeg faktisk aldrig stiftet nærmere bekendtskab med nogle, som har været udsat for seksuelle overgreb som barn. Jeg ved egentlig ikke hvorfor (måske skulle jeg prøve det.) Jeg har selvfølgelig læst mange forskellige historier.
Men nu har ting som gruppeterapi heller aldrig været mig, og jeg synes mest bare de er spild af min tid. Nogle mennesker er jo bare typen, som ikke behøver andre at kunne relatere til.

Men tilbage til den tekst, så synes jeg den får en til at tænke og at jeg skulle dele den med flere.

Nu er det heldigvis så fantastisk et vejr i dag, at jeg kan smutte ud på tennisbanen og bare være mig selv. Hvis man hele tiden ser sig selv som et offer, en overlever eller lignende, så tror jeg ikke man kommer videre så nemt.

Husk solcremen, alle sammen!

Ny seng!

Nej, dette er ikke pludselig blevet til en eller anden modeblog, eller "se hvad jeg har på mit værelse". Men jeg har fået en ny seng, og jeg sover fantastisk. Før brugte jeg nemlig den seng, hvor alle de ting var sket.. Men nu fandt jeg en billig en, mine forældre ville give mig en lækker topmadras og jeg fandt en dejlig madras selv.

Selvom jeg synes det hele lå et godt stykke bag mig, så har en ny seng alligevel været vigtig. Åbenbart. Det var ikke noget jeg faktisk var klar over. Jeg købe den fordi den er større og det følte jeg var en nødvendighed. Så kan jeg nemlig bedre selv være der, når der ligger 3-4 katte og breder sig.

Men følelsen af en ny seng har faktisk været det bedste. Ikke at sove på den samme madras, hvor der er sket nogle ret syge ting egentlig. Ikke sove under den dyne, eller hvile hovedet på den hovedpude.

Det hjælper selvfølgelig også, at jeg nu har været ædru i 12 dage. I starten gjorde det faktisk min søvn værre. Det er som om, at man skal lære at falde i søvn. Før det var man jo bare bevidstløs på et tidspunkt eller faldt om et eller andet underligt sted og vågnede næste dag.

At skulle gøre sig klar til at gå i seng, smide tøjet, lægge sig i sengen.. Det er stadig en ny ting. Men også en utrolig dejlig ting, og jeg får godt sovet en del.

Når man taler om solen.. jeg er godt nok søvnig nu, haha.