tirsdag den 29. maj 2012

Lige nu og her

Vil prøve at skrive bare nogen tanker her og nu ned en gang i mellem.

Nogen mener, at kærlighed er eufori. Men jeg tænker hele tiden, at eufori er bedre end kærlighed. Fordi jeg får det virkelig dårligt uden. Sveder, får hovedpine, kvalme, tør ikke forlade min lejlighed.. og så ser jeg klamt skidt alle steder.

Mine penge er blevet inddraget, og jeg er bange for jeg ikke har nok at drikke. Heldigivs er min telefon ikke, og receptpligtig medicin kan man ikke tage fra mig.

Tiden op til at være total væk, kan være næsten lige så slem som dagen efter. For man ved godt, at det er dumt. Man ved at man bare har det værre næste dag. Men man er ligeglad med det faktum.

Desuden kan man ikke forvente, bare at stoppe fra den ene dag til den anden. Jeg kan heller ikke altid se hvorfor jeg skulle.

mandag den 28. maj 2012

Jeg nægter at forstå

Det folk nok spørger aller mest om er, om man ikke er sur over ikke at forstå hvorfor, hvorfor han gjorde det og sådan noget. Om det ikke er svært aldrig at få svar på hvorfor.
Jeg har ikke lyst til at forstå.
Man behøver ikke vide eller forstå alt. Jeg tror jeg ville blive (endnu mere) skør, hvis jeg lige pludselig kunne forstå, hvorfor nogen voksne vælger at voldtage børn og hvorfor de nyder det. Det er ligesom muggent kød: Jeg har sgu ikke behov for at smage på det, for at forstå hvordan det smager. Det er vammelt, og ikke godt for en. Man behøver ikke vide hvordan det smager.

Nogen kan måske godt leve med tanken om, at de forstår hvorfor folk vil gøre det og hvad der er dejligt ved det for dem. Men jeg vil ikke, fordi:

  1. Det er ikke relevant for mig.
  2. Jeg har ikke behov for at vide, hvilke glæder der kan være ved at være pædofil.
  3. Det er ganske simpelt bare sygt.
  4. Det ville være spild af tid. Jeg har brugt nok tid på mine oplevelser, jeg gider ikke skænke ham de tanker, og prøve at forstå det.
  5. - For han fortjener det ikke.
Man kan sagtens komme sig så meget over det, som nu er muligt, uden at forstå hvorfor folk gør det. Jeg er sikker på, at svaret er derude et sted. Men jeg gider ikke lede efter det. Selv hvis nogen stod lige foran mig og fortalte, at de kunne svare på det så jeg kunne forstå det, ville jeg ikke høre det. Faktisk ville jeg blive vred. Vred over, at nogen kan tro jeg har lyst til at forstå ham.

Hvorfor skulle jeg også forstå ham? Han har ingen interesse i, at forstå mig.

onsdag den 23. maj 2012

Spot en igle

Jeg kan ikke komme i tanke om et bedre ord, end 'igle'. Der findes mennesker, som får det godt af at andre har det dårligt. De gør ikke direkte noget for at ødelægge dit liv, men de lever højt på din ulykke og vil arbejde imod dine forsøg på, at få det bedre. De kan være svære at spotte, da det kan være en af dine nærmeste venner, som du ellers synes har været der for dig. Men måske har vedkommende jo lige præcis været der, for at kunne tappe energi fra dig.

Det er som stoffer for dem. Det underholder dem, det får dem til at glemme deres egne problemer og får dem til at føle sig mere værd. Hvis de ikke har interesse i at gøre noget ved deres eget problem, er det nemmere at sørge for at andre hele tiden har det dårligt. Det får dem også til at føle sig som gode mennesker, fordi de er der hele tiden "for dig" (for deres egen tilfredsstillelse).

En af disse igler og et menneske, som oprigtigt vil hjælpe dig, har dog også mange til tilfælles:

  1. De vil svare hurtigt eller med det samme på dine beskeder, ligemeget hvad tid på døgnet det er. Eller så hurtigt som det er muligt for dem.
  2. Understreger tydeligt, at du bare skal ringe eller sige til, hvis der er noget du vil snakke om.
  3. Spørger interesserede ind og om der er noget de kan gøre for dig.
Men en som vil hjælpe dig, vil støtte dig angående psykologhjælp, vil undersøge emnet nærmere for at finde ud af om der måske findes behandling, nogle grupper, en telefonrådgivning og så videre. Der vil en emotionel igle arbejde imod:
  • "Psykologer er bare idioter, de forstår ikke en skid."
  • "Folk i en rådgivning tager ikke en seriøst, de vil bare have deres penge."
  • "Så lad os gå ud i byen og ryge noget/drikke for at du kan glemme det lidt."
En person som vil hjælpe kan sagtens have en negativ mening om noget, men hvis du kender en som er imod det hele konsekvent, så bør du overveje om det er en igle. De kan også give dig direkte dårlige råd eller fortæller fortrolige ting videre til alle, for at de har noget spændende at snakke om med andre.
Der er ikke meget at gøre ved disse typer, da det er dem som har et problem de ikke vil acceptere. Hvad du vil gøre ved dem er op til dig selv, men du bør starte med at lade vær med, at fortælle dem mere.
Personligt valgte jeg at smide dem ud af mit liv. Flere af dem var også på stoffer, og virkede mere interesserede i mine kontakter og min medicin, end i at jeg fik det bedre.

Der kan være mange grunde til, at folk gør sådan. Typisk vil de helst glemme deres eget problem: Det er også den type, som man ser typisk blandt pædagoger. De har selv problemer, vil ikke gøre noget ved dem og andres problemer får dem så til at glemme det. De kan virke direkte imod at man får det bedre, og har ingen forståelse for en. For de kan ikke forstå det, at man faktisk arbejder på sit problem. Så langt er de ikke selv nået.

Nogen gør det også, for at have noget at snakke om med andre. De synes måske ikke selv de er spændende, men hvis de nu kan fortælle din historie - eller endda stjæle den og sige, at det er noget de selv oplevede -, så kan de få folks opmærksomhed på den måde.

Der er også dem, som bare har det godt når han/hun ser andre har det skidt. Det er en personlighedsforstyrrelse. De er narkomaner, og deres stof er ulykke.
En meget lille procentdel af iglerne tænder også seksuelt på tanken, og vil forsøge at indlede et forhold med en.

Men ligemeget hvad grunden er, så er de ikke nogen som gør noget godt for dig, og du behøver ikke gøre noget for dem: De har nemlig ingen interesse i, at skabe andet end problemer for dig.

søndag den 20. maj 2012

At finde sig selv igen

Ser vi bort fra, hvis du ender som kriminel, den næste diktator i Korea eller lignende, er der ingen forkert måde at finde sig selv på og ingen forkerte resultater. Ligemeget hvad du ender som eller hvilket udseende du får. Det er først og fremmest dit eget liv og dit eget valg. Du vil måske stadig møde folk, som påstår at du er endt sådan på grund af dine oplevelser. Men ligesom du aldrig vil komme ud for at alle synes du er smuk eller være enige med dig, ligesådan vil hele befolkningen aldrig forstå der. Der vil altid være "de der". Så kommer der en af dem som ikke forstår dig, skal du ikke lade det slå dig ud. Du kan kun selv føle hvad du gør, og du er den som ved det bedst. Bare fordi de ikke tror dig, så kan du stadig få et dejligt liv og en god tilværelse. Din lykke afhænger ikke af de få individer.

Den bedste måde at finde sig selv igen på, er faktisk bare at se hvordan det går. Hvis du hele tiden går og tænker "er det her virkelig mig, mon jeg siger sådan", ender du bare med at blive en som tænker for meget over alt. Man skal heller ikke lade sig afskrække af fordomme og tænke, at det ikke kan være rigtig at du er sådan. For bare 5 år siden havde jeg aldrig anet, at jeg ville være den person jeg er i dag. Eller gå i det tøj, som jeg gør. Hvis jeg havde en liste over "hvordan jeg aldrig ender", ville mit nuværende jeg ligge på top 3.

Fordomme afskrækkede mig også lidt i starten. Sådan nogen med tatoveringer op og ned ad armen, som drikker proteindrinks og går i træningscenter, ej.. Seriøst, det må da være et trist liv. Men udover jeg er ganske tilfreds og faktisk nyder smagen, så er det rart ikke at være den der spinkle brilleabe, som lige glemte at jeg burde være noget højere.
Nogen mænd føler de har en lille diller, og køber så et kæmpe fjernsyn eller en stor bil for at kompensere. Jeg kompenserer for min højde, ved at styrketræne.

Den slags skal man også kunne indrømme. Bare fordi man kompenserer, betyder det ikke man er utilfreds eller ked af det over noget. Men hvis jeg begynder at benægte, at jeg startede med at træne så meget på grund af min højde, så lyver jeg både for mig selv og for andre. Ja, du kan kompensere for noget, men derfor kan man stadig være tilfreds.

I sidste ende handler det jo om, at vi kan gå ud ad hoveddøren med panden løftet og selvsikre skridt. Uden at skulle være et offer, en stakkels lille sjæl som prøver at gemme sig eller lignende.
At andre så ikke ville kunne føle sig tilfredse på den måde, som du lever dit liv, er de velkomne til at synes. De glemmer måske at bare fordi det er deres mening, så betyder det ikke at det konsekvent er sådan for alle.

Den triste nyhed er, at der desværre er mennesker som vil være imod at du får det bedre. De vil ikke sige det direkte, men diskret arbejde imod din glæde. For nogen mennesker er igler, som lever på at andre har det dårligt. Hvis folk omkring dem har det godt, får de det selv dårligt.

fredag den 11. maj 2012

Benægt ikke at være skør

Det er umuligt ikke at blive påvirket på en eller anden måde af noget, som man oplever i livet. Mere traumatiserende oplevelser vil påvirke en resten af livet, og altid have en eller anden effekt på hvordan man tænker, opfører sig og hvem man er.

Jeg har altid prøvet at håndtere mine problemer med humor og skør opførsel. Der er ikke noget i livet, som jeg endnu ikke har kunne se et eller andet komisk ved: Ikke fordi Holocaust eller voldtægt er sjovt i sig selv. Men en joke eller noget skal man da nok få ud af det. Man får også flyttet mange grænser, og ting man ellers måske ville synes var grænseoverskridende, virker pludselig ikke særlig slemt.

Ligesom man ikke skal lade hele ens personlighed være et offer, skal man heller ikke benægte at det altså har en effekt på en.

torsdag den 10. maj 2012

FLAUNT

En fortsættelse på lidt af det, som jeg snakkede om sidst med at tage pauser. Hvis man en dag stopper op og tænker "gud, jeg har ikke tænkt på det længe!" er der ingen grund til, at begynde at tænke på det.. Med   mindre det er fordi du ikke tænker på det fordi du gør som jeg gjorde, og sniffede lige så mange baner som jeg tømte vodkaflasker.

Men tænker du ikke på det, bare fordi.. tjah, at det gjorde du bare ikke. Du prøvede ikke at lade vær, glemme det.. det faldt dig bare ikke ind. Det er sundt. Man føler sig som sig selv, man lærer nye sider af sig selv og går den lange tur hjem, fordi vejret er så skønt.

Flaunt: To display (something) to provoke admiration or envy.
"If you've got it, flaunt it": Make a confident show of your attributes.


Måske er det denne sommer du skal vise, at du ikke bare er et stakkels offer, en sølle, trist sjæl og at der er mere ved dig end hvordan folk engang har behandlet dig. Det er lige så vigtigt at omverdenen kommer videre. For hvis de bliver ved med at hænge i fortiden, så holder de også dig i den. Også af hensyn til pårørende. De får det jo heller ikke godt af, at sagen ikke bliver afsluttet og I ikke kan komme videre.

Man skal ikke begynde at ændre på sig selv. Men du vil blive nød til at eksperimentere lidt med, hvad du føler dig tilpas i og hvad du ikke synes er så fedt. Hvis du har brugt det meste af din pubertet på at gemme dig og blevet udsat for mobning, krænkelse, vold eller andet, så har du ikke som andre teenagere haft kunne bruge den tid til, at finde dig selv og din identitet. Det er jo hvad man bruger puberteten til.

Den største fordel ved, at komme sent i gang med at finde din identitet, kan også blive din største ulempe: Du har ikke dine forældre til at bestemme. Som 18-årig er det ganske simpelt ret nederen, at skulle lytte til hvad de siger. Man er jo lige blevet myndig og kan endelig selv træffe beslutninger. Så hvis det er dig at  have pink hår og en piercing i læben, så skal du ikke til at slås med dine forældre.
Men sådan kommer du også hurtigt ud på et galt spor i livet. Ligemeget hvor klar du føler dig til at komme videre, så har du også stadig en tung bagage med dig. Du vil være nemmere at slå ud. Din opfattelse af hvad der er normalt og unormalt vil måske også være ret forskruet, og små ting føles ikke så slemme. Du har jo været ude for det som er værre. Din grænse er derfor mere utydelig.
Så selvom man er blevet ældre og - synes man selv -, så mega klog på livet, skal du måske alligevel overveje at lytte til en, som er ældre.

Et af de første problemer du vil støde på, er nok din garderobe. Den vil måske være fyldt med de store, grå sweaters. Tøj skaber måske ikke din personlighed, men den skaber fordomme fra andre folk. Som jeg skrev før: Du er ikke et offer mere, du vil bare være dig selv. Du får ingen glæde af, at de hele tiden ser dig som en stakkels dreng eller pige, som man skal passe ekstra meget på. Ligesom hvis man er kendt for at lave ballade i byen og du ikke vil ses som en ballademager mere, bliver det svært hvis folk stadig ser dig som den samme, selvom du har ændret dig.
Selvom man helst ikke vil sige det højt, opdager mange positive ting om deres krop: Noget, som de ikke kunne se før, da så meget andet fyldte deres tanker.

Jeg har en veninde, som tit blev mobbet med at hun har tyndt hår og hendes højde. (Hun var meget høj.) Så hun dækkede sig til, i et forsøg på at gemme sig. Da hun kom videre og var træt af at være et offer, opdagede hun at hun - undskyld mit fransk - havde en god røv og et par dejlige, lange ben. Det har hun ikke noget imod at vise frem nu, og viser sig gerne i bikini på stranden. Det har hjulpet hende meget at få positivt feedback om hendes udseende, og at drengene nu er interesserede. I stedet for før, hvor de nærmest hellere ville dø.

Bare fordi hele klassen er efter dig, fordi de synes du har en grim næse eller sådan noget, betyder det ikke at du nødvendigvis er grim. Ja, måske har den anden pige i klassen en pænere næse. Men måske har du pænere hænder eller et fyldigt, krøllet hår som du kan være stolt af. Man kan ikke være smuk på alle punkter, det er der ingen som er. Det kan man lige så godt acceptere.
- Og når folk nu alligevel har så travlt med at snakke om, hvad de synes der er galt med dem selv, hvorfor så ikke også vise hvad du synes der er positivt?

Måske kan Janteloven godt komme lidt i vejen der. Men vi har heldigvis også det dejlige ordsprog, som lyder: "Fuck Janteloven!" Du kan sagtens vise noget smukt ved dig selv. Bare du selvfølgelig ikke begynder at gå og sige til andre, at "haha hvor er dine bryster grimme, mine er meget smukkere".


Men når du nu har eksperimenteret, fundet ud af hvad du synes der er pænt ved dig selv, så vis det frem! Det er måske en overfladisk ting og kan virke ligegyldig, men tro mig: Når man hele livet er kendt som et sølle offer og har mistet hver eneste del af sin selvtillid, kan selv det mindste kompliment betyde meget for en. Ikke mindst for at du også kan få bekræftet, at det altså ikke bare er din mor som synes du er smuk. "For sådan skal de jo sige."

Jeg skammer mig i hvert fald ikke over, at lappe hvert et kompliment i mig og suge al mening ud af det. Man bliver ikke en egocentreret, narcistisk eller højrøvet snob af det. Bare man ikke glemmer sin egen fortid, når man ser en ung dreng eller pige, som gemmer sig i skyggen i for stort tøj. For du var engang selv den person.

Man skal tage pauser

Ligemeget hvad man har været udat for, er det lige så vigtigt at holde en pause fra hændelsen, som at komme ud med sine tanker.

I et godt stykke tid har det hele ikke rigtig gået mig så meget på, og det var rart at have så lang en periode, hvor jeg nærmest ikke tænkte over det. Man føler sig normal og stærk. Det er også den perfekte mulighed for, at finde sig selv igen. Man kan hurtigt komme til at gøre det til hele ens identitet. Du kan glemme dig selv, dine kvaliteter og hvor dejligt det er at sommeren endelig er kommet. Jeg har i hvert fald nydt vejret og friheden!

Det er jo også snart badesæson, og hvor overfladisk og plat det endelig lyder, så har det været en god hjælp at gøre noget for mig selv. Det kan give selvtillid og man føler, at man bruger sin tid på noget hyggeligt og rart. I stedet for at skulle se på sine indvendige sår og ar hele tiden.

Man skal give sig tid til at gøre noget for sig selv. Et godt eksempel er dem der som barn blev mobbet, kaldt grimme og "jo, du da flink nok, men.. hvor ser du kikset ud!" For den der med, at de bare er misundelige, er lige så nyttigt som et par høje hæle på en vandretur. Den kan også få en til at føle, at folk tror man er dum.
Nåh ja, selvfølgelig er det fordi de andre drenge var misundelige på mine skæve fingre, briller og 170 cm. Helt vildt. For det er alle drenges største ønske at få skåret 15 cm af og skulle rende rundt med hinkesten i ansigtet.

Udover den slags mennesker kan blive følelsesmæssige vrag, som gemmer sig i for store t-shirts eller en fanatisk besættelse af "det er kun indre skønhed som tæller", imens de råber og sviner alle til som giver 700 kroner for en t-shirt.
Anyways, back to topic.. Man skal vende sine svagheder til sine styrker. Udover man giver dem en lærestreg, så lærer du at være solidarisk med mange flere typer mennesker. Efter alt du har været igennem, så fortjener du - det bedste ord jeg kender for det - er "flaunt". Du får ikke særlig mange til at tro du er kommet videre, hvis du stadig gemmer dig på dit værelse, og kun kommer ud for at købe kattemad, med uglet, fedtet hår og en t-shirt der er 3 numre for stor. Hvis folk ikke tror du er kommet videre, vil du også få svært ved selv at tro det. De vil stadig behandle dig som et offer, tage unødvendige hensyn, etc.

Ingen siger, at du skal farve dit hår blond, vise dig halvnøgen og sørge for at veje 15 kilo for lidt. Men du må gerne 'flaunt'. Vise dig selv som den du er, og være stolt af det. Du er ikke "hende der som alle synes er grim", eller "ham den sære med gameboyspillene". Man skal aldrig underlægge sig andres forventinger og definationer af en. Du bliver ikke selv glad af det i længden.

Sommeren er en dejlig mulighed for, at vise du har en smuk figur, at du selvbevidst og modig og ikke skammer dig. Udforsk dig selv, når din hjerne tage fri fra traumerne.